I Møllehuset lader vi børn være børn. Vi giver lov til leg og ret til at vælge. Vi lægger vægt på, at børnene indgår i en større helhed hvor de lærer at tage hensyn og respektere andre, men hvor de også vokser op som enestående i en gruppe.
Møllehuset er opdelt i en vuggestueafdeling og en børnehaveafdeling. I vuggestuen er der 2 stuer med tilsammen 16 børn, og en stue med ca. 10 børn der fungerer som en overgang mellem vuggestue og børnehave. I børnehaven er der 34 børn. Børnene har i dagligdagen mulighed for at lege på tværs af afdelingerne.
Vores store, dejlige legeplads er indrettet med fokus på udvikling af kropslig styrke og balance. Et godt fundament for al læring. På vuggestuebørnenes område er der bakket terræn og trapper, man kan øve sig på. Børnehavebørnene har træer de må klatre i. Vi har hentet naturen ind med bl.a. æble- og pæretræer, kirsebær, valnødder, kastanjer og et stort hasselnøddehegn – lige til at spise.
Vi lægger vægt på, at Møllehuset ikke kun er børnenes, men også forældrenes. Der er altid mulighed for at deltage i hverdagen.
Fra d. 1. august 2011 bliver der serveret frokost til alle børn. Maden leveres af Fru Hansens kælder, www.fruhansenskaelder.dk
Vores åbningstid er:
Mandag – torsdag kl. 6.45 – 17.00
Fredag kl. 6.45 – 16.00
Har du lyst til at besøge os – så ring på tlf. 48 49 72 50 og aftal tid.
 |
En dejlig vinterdag på vuggestuens legeplads.
|
Hyggestund på Bistuen.
|
 |